Kulturforskelle

Det er i grunden ikke de overordnede kultur- og mentalitetsforskelle der har gjort størst indtryk på Sigrid og jeg her i Berlin. I det vi begge, sammen og hver for sig har besøgt hovedstaden er det ikke kommet bag på os hvor roligt og tilbagelænet livet leves hernede. Både for os som har haft ferie i snart en måned, men lige så vel for de fastboende berlinere. Folk har ikke så travlt og der bliver bestemt ikke snakket lige så hurtigt som vi kender det fra København. Der bliver taget hensyn og det er faktisk først når man bevæger sig mod Mitte og de nyere dele af Vestberlin at man kan mærke at man er i en storby. Hvis man altså definerer storbyliv med dyttende bilister og ensartede glasfacader.

Vi vidste godt at tempoet var adstadigt og det glædede vi os til. Efter at have tilbragt en måneds tid er vi efterhånden begyndt at opdage, forholde og leve med nogen af de små forskelle som gør at vi altid bliver mindet om at vi lever i et andet land. De tre mest markante uligheder følger i uprioriteret rækkefølge;

1: Når man ser et supermarked udefra ser det hverken mere eller mindre kedeligt ud end i Danmark. Det er på hylderne at de store afvigelser springer i øjnene. Hernede er det nemlig ikke muligt at få fedtfattig mælk. Derhjemme er de magre tilbud mange og de fleste har efterhånden droppet sødmælken. I vores by lever den i fuldt flor. Hvis vores lokale supermarked har lukket på en søndag kan det faktisk tage overraskende lang tid at finde en liter mælk med mindre end 3,5 procent fedt. De gange vi har handlet ind har det tillige overrasket hvor meget chokolade tyskerne spiser. I køen ved siden af min talte jeg fem ud af seks kunder med rittersport eller deslige i kurven. Det mest absurde er at der ikke er nogen tykke mennesker.

2: Det er bemærkelsesværdigt hvor svært det er at finde rundt i Berlin. Sammen med u- og s-bahnen leverer sporvognene et helt formiddabelt stykke arbejde, det er først når man kommer frem at tvivlen melder sig. Det fremstår som om at bystyret har været uenige om hvordan man lettest rubricerer gadenumrene. Nogle (men meget få) steder fungerer det som i Danmark (man skelner mellem ulige og lige numre), andre steder er der både ulige og lige numre på samme side men man er startet i hver sin ende. Det betyder at numrene i højre side hedder 21-22-23, og i modsatte side hedder det 78-79-80. Da vi mødtes hjemme, efter en lang med cv'er og jobforespørgsler, blev vi enige om at vi glæder os til at vi ikke er så afhængige af gadenumre som tilfældet er i disse dage.

3: Hunde er oftest nogle som kommer i snor, i hvert fald hvis ens statsminister hedder Lars til fornavn. Hvis ens forbundskansler hedder Angela er det ikke så ofte at man ser de firbenede i selskab med en hundesnor. De vandrer lydigt med deres ejere, men så er det også det. Det er dog ikke dem allesammen der kan magte det store ansvar i en storby med mange biler. På en gåtur forleden så vi med stor forbløffelse en hund der løb ude på en af de store veje. Heldigvis havde hunden et spøjst lille blinkende halsbånd på. Sammen med det formåede den at standse al trafikken på en af Tysklands mest trafikkerede veje.

I morgen har Sigrid fødselsdag så nu skal vi bage boller og forsøge at holde hende fra at gennemrode den kasse hvor jeg har gemt hendes gave(r).