"Der var engang.."

I dag skulle vi jo som bekendt tidligt op for at finde en sofa, men det var godt nok svært at slippe dynerne, da vækkeuret ringede, så vi blev ved med at snooze og pludselig var klokken 11 inden vi kom ud af døren. Forrige søndag var vi på loppemarked ved Mauerpark og Arkonaplatz, så denne søndag havde vi besluttet os for at se hvad Boxhagener Platz havde at byde på. 

Der var, ligesom på de to andre markeder mange fine ting, men vi gik målrettet efter at finde den helt rigtige sofa, og pludselig stod den der. Den var helt perfekt. Lille, enkel og 60'er-agtig. Men som i alle rigtige eventyr, så skal der være en skurk. Én der forstyrrer idyllen og får spændingskurven til at stige. I dette tilfælde var det et midaldrende tysk ægtepar, der havde købt sofaen for at stille den i deres kolonihavehus. Ikke fordi de synes den var pæn, men fordi den var billig og kunne udfylde en funktion. 

Det var i hvert fald det vi forestillede os, da vi fik at vide at sofaen var solgt til anden side. I virkeligheden handlede det nok mere om, at vi var trætte af, at sofaen kunne have været vores, hvis bare vi var kommet ud af døren lidt før. Men det var næsten ikke til at bære at vide at det var vores egen skyld; så var det alligevel lettere at forestille sig, at den var blevet købt kl. 9, da markedet åbnede, af nogle dumme, smagløse tyskere.

I hvert fald måtte vi gå næsten tomhændede fra Boxhagener Platz. Christian fandt en plade med Kate Bush, så det var et lille plaster på såret. Vi besluttede os for at slå et smut forbi Mauerpark i tilfælde af vi kunne være så heldige at finde en lampe eller et sofabord, men heller ikke her var heldet med os. Jeg fik en vaffel, men mere blev det ikke til.

Herefter gik jeg hjem mens Christian fortsatte til Arkona-Platz markedet, hvor der heller ikke var bid. Men vi må bare prøve igen næste søndag og håbe på eventyret ender med "og de levede lykkeligt til deres dages ende" i en fed 60'er-agtig sofa.