Der er stadig råd til husleje og mad i de næste to måneder, men vi er nok nødt til at sande at vi ikke kan spise så meget ude som vi har gjort. Det snakker vi i hvert fald om hver aften når vi sidder på en ny restaurant. Hver aften ved middagstid lover vi, mens vi kigger hinanden dybt i øjnene, at vi skal igang med at lave mad hjemme. Vi bliver begge glade og giver hinanden et kys som tegn på at vi er på vej mod bedre tider. Uheldigvis forholder det sig således at vi igen i aften er ved at gøre os klar til at spise ude. Måske kan vi bare ikke komme ind i rutinen madmæssigt, men noget må der gøres og derfor har vi vadet Berlins gader tynde de seneste par dage. Vi er nemlig gået på job-jagt.
Bevæbnet med godt humør, kampgejst og to-siders lange jobansøgninger har vi besøgt langt de fleste af de hostels som vi har kunnet finde på google-kortet over vores nye hjemby. Indtil videre har vi været i Mitte, Prenzlauer-Berg (hvor vi også selv bor), Kreuzberg og Friedrichshain og i dette øjeblik står det 1-0 til livet som arbejdsløs i Berlin. Retfærdigvis skal det siges at vi gik igang i forgårs og derfor også ville blive overraskede hvis vi allerede havde hørt noget. Vi siger til hinanden at det er godt at vi er kommet igang, og det siger vi også til jer. For hver ansøgning leveret er vi tættere på et job. Tættere på et liv hvor vi kan spise ude med god samvittighed.
Nedenfor kan i titte lidt på nogle billeder fra de seneste par dage i vores liv. Nu er jeg nødt til at smutte, for vi skal ud at spise!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar