Ich ringe..

Så er vi så småt ved at være på plads i vores fine nye lejlighed her i Berlin. Eller det er måske så meget sagt, da vi stadigvæk mangler alle vores ting. Men i hvert fald har vi indskrevet os på rådhuset, åbnet en bankkonto og fået et tysk telefonnummer.
I dag er også dagen, hvor vi fik afkræftet, at vi kan begå os på tysk. På vej herned havde vi ellers været ret fortrøstningsfulde, fordi vi havde terpet os halvvejs igennem Tysk1 inden vi tog afsted. Men i dag skulle vi have fat i en vvs'er, fordi der bliver ved med at sive vand ud på badeværelsesgulvet. Den første store prøve ud i det tyske sprog.
Vi skiftedes til at ringe op til forskellige VVS'ere i vejviseren og Christian var så heldig, at være den første der fik bid. "Øhm.. Mein Name ist Christian. Ich ringe...". Ja, og så lagde han på. Altså Christian. Fordi han ikke vidste hvad han skulle sige. Så var det min tur, og det var ikke fordi det gik meget bedre, men han forstod vist nogenlunde hvad det handlede om, så nu skulle der meget gerne dukke en VVS-mand op på mandag, og hvis der ikke gør,  ja så ville det ikke undre mig.

Nu venter vi egentlig bare på at vores ting dukker op, leveret til døren i hestetrailer, her senere på dagen; men inden da får I lige et par billeder af den næsten tomme lejlighed, så I kan se, hvordan vi har boet de sidste seks dage.

Tschüss!