Hvis bare maden var lige så god som stemningen!!!... og det er den minsandten! Uden at være ekspert i den runde spise, så vil og kan jeg roligt anbefale stedet. Pizza'erne er simpelthen så lækre, så velsmagende og så sprøde at vi seriøst, efter to overfyldte tallerkner, overvejede at tage en mere med hjem. Det er ganske enkelt den bedste pizza jeg nogensinde har smagt. De er dejligt enkle, og de beviser til fulde at det fungerer bedre når italierne laver dem, end når de står på samme menukort som en stor bakke pommes frites eller en jumbo-burger.
"Punk og pizza" er mantraet i de store og altid fyldte lokaler. Pennywise, Bad Religion, NOFX og andre skatepunk-bands er erklærede helte, og sammen med de rød-hvid ternede duge danner de rammerne om en helt særlig oplevelse som ikke tager sig selv for højtideligt. Nok er betjeningen halv-arrogant, men det gør knapt så meget når retterne får en til at glemme hvorfor man nogensinde har bestilt og fortæret en pizza med salat og dressing.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar