Indenfor i Berlin....

Kendetegnende for de tidligere blogindlæg har været at de har skildret livet udenfor. Udenfor vores lejlighed i chodowieckistrasse. Det har egentlig nok også været godt nok, for vi har ikke tilbragt særlig meget tid i vores nye hjem. Særligt den første uge betragtede vi vores adresse som lidt af en feriebolig i og med at de møbler som stod her ikke var vores og alle var fra IKEA. I kender dem godt. Den slags møbler som står i ens forældres sommerhus. Den slags møbler som oftest er i krydsfiner. Praktiske, men ikke så hyggelige.

Nu har vi så fået rigtige møbler herned. Et rigtigt bord, rigtige stole, et rigtigt spejl, en rigtig pladespiller, masser af ægte vinylplader, men naturligvis også nogle ikea-møbler som vi har købt langt fra Berlin. Nogle i Odense, og nogle ude i et område der hedder Ruhleben. Et lidt specielt kvarter hvor et af busstoppene er benævnt "krematorium ruhleben" og hvor der ikke er nogen der snakker engelsk. Der er ingen turister i Ruhleben som i Berlin. Derude må man klare sig selv. Det er samtidig det eneste sted hvor vi har set en ALDI og en LIDL ligge klods op af hinanden.

Men vi kom hjem derfra med de sidste ting vi manglede, og nu er vi klar til at tilbringe lidt mere tid indenfor i Berlin. Igår var vi for første gang, rent procentuelt mere inde end ude. Vi var lidt ude, men kun for at ordne dagligdags gøremål. Vi handlede stort ind og vi var på vaskeri. Vi har ikke fået vasket tøj i to uger og sammenlignet med tre ugers ferie hjemme hos Sigrids forældre i Nyborg, kan man måske forestille sig hvor stor en lettelse det er at have fået rene underbukser igen. Hjemme i Nyborg var det ikke noget tema. Her i Berlin har det for første gang længe været noget man var nødt til at sætte ord på.

Men med rene underbukser og pålæg i køleskabet, kunne Sigrid og jeg sætte os til rette og nyde vores jomfrumåltid. Det første måltid tilberedt i vores helt eget køkken. Siden vi mødtes for snart to år siden har vi ikke lavet mad i et køkken hvor det kun var os der boede der. Enten har vi boet på kollegium, hos forældre eller hjemme hos andre. Man er efterhånden blevet vænnet til at klemme sig sammen, fordi der altid har været nogen på spring for at bruge blusset. Vi er eneherskere over komfuret. For første gang lever vi i et hjem hvor det kun kan have været den ene eller den anden der har spildt makrel på gulvet.

Nedenfor kan I se nogle billeder af vores lille hjem :)