Chupa Chups og Ritter Sport.

Enhver har sin last. Der er dem der ryger, dem der drikker og så er de mennesker som spiser for mange ritter-sport og slikker for mange slikkepinde. Gennem den seneste halvanden måneds tid har Sigrid og jeg holdt ferie. Først tre uger hjemme i Nyborg og netop idag har vi taget hul på vores tredje ferieuge her i Berlin. Det er naturligvis meningen at vi skal finde et arbejde. Men det er dælme svært når der bliver ved med at tikke feriepenge ind på ens konto og man begynder at kunne se glæden i et nypudset fodpanel. Men vi holder altså stadig ferie og når man gør det laver man sine egne regler.

Når Sigrid og jeg holder ferie så hygger vi os. Vi hygger os også når vi er i arbejde eller under studie, men når vi har ferie så gør vi det med god samvittighed. Så spiser vi sent, har ikke travlt med at komme ud af døren og lever generelt lidt langsommere end vi plejer. I den seneste uges tid har Sigrid genfundet en af barndommens glæder; Slikkepinden. Men hendes sædvanlige entusiasme for livets små glæder har hun omfavnet Chupa Chups cola-variant. Jeg selv er en ritter-sport mand og så er det jo ikke uheldigt, nogle ville sige planlagt, at vi er havnet i den kvadratiske chokolades hjemland.

Enkelte kender glæden ved at opdage hvor mange varianter der egentlig findes når man krydser grænsen. Hver eneste morgen vågner jeg op til den mulighed at alle verdens varianter er lige for næsen. Det er ikke nogen dårlig følelse. Den glæde som chokoladen og slikkepindene giver må naturligvis holde på et tidspunkt. Formentlig når vi finder et arbejde. Men indtil da har vi hverken dårlig samvittighed eller dårlig mave.

Ingen søde sager uden en sød kiosk-ejer. I vores kvarter har vi to konkurrende. Den ene ligger lidt længere væk end den anden. Den tættest på har vi først lige besøgt idag. Den længst væk har vi besøgt dagligt siden ankomsten. På vejen mod tram (Berlinernes svar på sporvogne) ligger en herlig og meget smilende cafe/kiosk ejer. Hver formiddag er vi blevet mødt af hans og kollegernes gode humør og kolossale høflighed. Det er noget der bekommer Sigrid og jeg vel. Derfor var det en særlig bet da vi smagte husets kaffe. Jeg havde virkelig håbet på en kraftfuld og opfriskende bryg, men det eneste vi fik var en middelmådig kop nescafé.

Derfor forsøgte vi os her til aften med den lidt tættere beliggende sukkerpusher. Kun tredive skridt fra hoveddøren ligger vores måske kommende og givetvis faste kiosk-oplevelse. Eventyret er startet godt idet vi netop, med stor glæde, har nydt en ritter-sport af varianten "jordbær/youghurt" og en cola chupa chup. Vi blev imidlertid ikke særlig meget klogere på ejerindens væsen da hun var meget optaget af en asiatisk sæbeopera. Det skal retfærdigvis ikke opfattes som en klage, for hvis der er noget Sigrid og jeg sætter pris på, så er det en god tv-serie. Hun er altså en af os, og vi kan jo godt lide hinanden, så thumps up herfra.